Capidea investerer i European House of Beds European House of Beds designer, producerer og sælger ...
5. juni 2019

Capidea investerer i European House of Beds

European House of Beds designer, producerer og sælger kvalitetssengeløsninger i Skandinavien og er blevet delvist solgt til kapitalfonden Capidea

Infotransactions var købers finansielle rådgiver, og  har forestået  den finansielle due diligence.

European House of Beds, som er beliggende i Horsens, startede op i 2008 med et mål om at producere komplette sengekollektioner i et moderne design og til en attraktiv pris. Virksomheden har gennemgået en stor udvikling og vækst. I dag sælger de sengene under egne brands eller via private labelkollektioner for kunder i primært Danmark og Sverige.

Infotransactions blev som mangeårig samarbejdspartner, valgt som rådgiver til den finansielle del af processen, og undervejs i processen har inforevisions øvrige forretningsområder også bidraget på områder som it, skat og moms.

Inden transaktionen var European House of Beds primært ejet og ledet af stifter Pia Rasmussen og adm. direktør Kim Rasmussen, som efter transaktionen fortsat er minoritetsaktionærer. Kim fortsætter som adm. Direktør og Pia som bestyrelsesmedlem, og sammen med Capidea skal de nu fortsætte selskabets udvikling.